Pseudocrenilabrus multicolor victoriae, han.



Pseudocrenilabrus nicholsi.



Pseudocrenilabrus
Fowler 1934.

Tekst og fotos © Tonny Brandt Andersen.

Slægten Pseudocrenilabrus har tidligere hørt ind under Haplochromis, men blev af Wickler flyttet i 1963 til, en til formålet oprettet slægt som han kaldte Hemihaplochromis, men Trewavas satte en stopper for denne slægt i 1973, da hun konstaterede, at Fowler allerede i 1934 havde intruduceret navnet Pseudocrenilabrus i forbindelse arten natalensis, som idag i øvrigt er et synonym for Pseudocrenilabrus philander philander.
Sammenlagt har slægten Pseudocrenilabrus en fantastisk udbredelse, selv om den i dag kun består af 4 arter, hvoraf de 2 er opdelt i nogle underarter. Man taler således om en nordlig og en sydlig mundruger, og det er muligt at finde slægten så langt nord på som Ægypten og så langt syd på som i Den Sydafrikanske Republik. Så tidligt som i 1903 blev P. multicolor indført til Europa, hvor den blev den meget populær akvariefisk, og den første cichlide, som det var muligt for almindelige akvarister at holde. Den havde i flere år en helt special status i akvariehobbyen, og er den dag i dag en meget populær lille mundruger.
Selvfølgelig har folk med flotte beplantede selskabsakvarier ikke haft succes med denne fisk, da den graver meget op til legen, men der vil altid være akvarister, som sætter oplevelser ogadfærd højere end den rene pryd. Disse akvarister kan opleve mundrugning uden at investerei store akvarier og dyre Malawicichlider, da Pseudocrenilabrus ikke koster mange kroner, ogkan holdes i mindre akvarier på cirka 100 liter. Et bundmål på 40 x 80 eller 40 x 100 centimeter er nok, når bare akvariet bliver dekoreret med trærødder, sten og for eksempel planter af typen Vallesneria.
Bundlaget holdes i fint grus, da det ikke gælder om at forhindre fisken i at udfolde sig, mennetop at gøre det muligt for dem at vise så meget naturlig adfærd som muligt. Planterne vil nok blive gravet op, men så placeres de selvfølgelig ikke samme sted en gang til, da det i alle henseende skal være fisken som bestemmer akvariets indretning.
Du forsøger med endnu et nyt sted til planterne, og er du heldig bliver de små beboer måske tilfreds, bliver de ikke det, må du bruge planterne i et andet akvarium.
Pseudocrenilabrus er almindelig i mange småfloder med en rimelig vandstrøm. Hårdheden som anbefales er omkring de 12 , mens pH er 7 (neutral) og temperaturen mellem 22 og 25C. Der er ikke tale om svære fisk, at få til at yngle, og legen foregår som hos mangeMalawicichlider. I parrets revir graves en lille "rede", hvori legen finder sted. Her liggerhunnen de, alt efter artens størrelse, 30 til 150 æg. De befrugtes af hannen under æglægningen, og hunnen tager dem i munden, for at udruge dem der. Ved envandtemperaturen på 28 C. vil der være fritsvømmende unger efter cirka 2 uger. Også efterungerne er blevet fritsvømmende, passes de at hunnen, som tager den i munden, hvis en farlig situation skulle opstå. Både P. multicolor og P. nicholsi er almindelige i vores forretninger og P. philander kan da også skaffes, om ikke andet så fra Tyskland, som på flere områder stadig er førende indenfor vores hobby.

Pseudocrenilabrus multicolor multicolor.
Lille mundruger eller Ægyptisk mundruger, som den også kaldes, er beskrevet i 1903 af Hilgendorf og bliver 8 cm. Hannen er metalglinsende gul over hele kroppen, med finnerne farvet i rød og blå. Den har blå læber og kaldes af tyskerne for Messingcichlide, hunnen er farveløs Artens udbredelse finder man i Nordøst Afrika i områderne langs Nilen, i Uganda hvor man også finder Nilens udspring, samt videre sydpå til Tanzania.

Pseudocrenilabrus multicolor victoriae.
Denne nye underart af P. multicolor er beskrevet af L. Seegers i 1990. Den bliver op til 10 cm., og findes i et sumpområde i Uganda langs vejen mellem Kampala og Masaka. I 1988 bragte L. Seegers og U. Renninger denne art med hjem til Europa fra deres Ugandarejse.

Pseudocrenilabrus philander dispersus.
Denne art er beskrevet af Trewavas i 1936 og findes i det sydlige Afrika, fra Angola og Namibia i vest det sydlige Zaire, Zambia og Zimbabwe over til Mozambique i øst. Denne han har også en Guldglinsende krop, som specielt kommer til sin ret når der er optakt til leg, I rygfinnen har den en blå, en rød og en sort søm, mens den i gatfinnens bagerste finnestråler har en rød plet. Den ædskiller sig blandt andet fra P. philander philander ved at have en mindre mund. Artens farver variere fra områderne i øst til dem i vest. Varianterne i Zambia ikke bliver mere end 8 cm., mens de i Mozambique bliver helt op til 11 cm.

Pseudocrenilabrus philander philander.
Den først kendte af slægtens arter, har selvfølgelig også en masse synonymer hængende på sig. Navne som: P. natalensis, Tilapia ovalis, Tilapia philander, Chromis philander, Chromis ovalis, Ctenochromis philander og Haplochromis philander vidner også om et meget stort udbredelsesområde, som stræker sig længst sydpå af de 6. Den er beskrevet af Weber I 1897, og findes i områderne ved Zambia's, Zimbabwe's og Mozambique's store Zambesiflod, områderne ved Malawi- og Tanganyikasøen helt ned til den Sydafrikanske Republik's store flodsystemer Uvongo River, Oranje River og Vaal River. Det er også her synonymet P. natalensis stammer fra, idet Natal er en af Sydafrikas provinser.
Hannens krop er gylden, og dens rygfinne er gylden og rød, med de 3 første finnestråler farvet sort. En sort som pryder også rygfinnen, mens hale- og gatfinne mere går fra gylden over i de blå fraver. Hunnens farver er selvfølgelig ikke noget at skrive om, men det skal lige med at hannen kan opnå en størrelse pa 9 cm.

Pseudocrenilabrus philander luebberti .
I Hans J. Mayland's bog, kan man se navnet Pseudocrenilabrus philander luebberti, som er beskrevet af Hilgendorf i 1902, men ikke finde andre oplysninger om denne fisk i den meget overfladiske bog "Bewährte und begehrte Cichliden Afrikas". Dens oprindelige fangststed er i Utawi i Namibia, som tidligere var den tyske koloni Tysk Sydvestafrika.

Pseudocrenilabrus nicholsi.
Denne kun 7 cm. store Cichlide er beskrevet af Pellegrin i 1928, og kommer fra et mindre område i det sydlige Zaire, hvor floden af samme navn har sin begyndelse. Den findes i området fra Lac Upemba i syd til byen Ankoro i nord. Den farveløse hun tiltrækker sig nok mest opmærksomhed når hun har æg i munden, mens hannens farver er fantastiske. Med grundfarve i gyldengul og lyseblå samt en masse prikker i mørkerød, er dette en flot farvet fiskRygfinnen afgrænses af en sort søm og bugfinnerne er bemærkelsesværdig lange.


      Tekst og fotos © Tonny Brandt Andersen