Apistogrammoides pucallpaensis .



Apistogrammoides
Meinken 1965.

Tekst og fotos © Tonny Brandt Andersen.

Slægtsnavnet Apistogrammoides betyder Apistogramma-lignende, og hentyder til den meget store lighed der mellem disse 2 slægter. En væsentlig synlig forskel er at Apistogrammoides har 6 til 9 hårde finnestråler i gatfinnen, mens Apistogramma kun har 3 til 4, og i nogle sjældne tilfælde 5 til 6, hårde finnestråler i gatfinnen.
Det er Dr. Hermann Meinken der i 1965 beskrev både slægt og art, ud fra fisk samlet af Albert J. Klee nær byen Pucallpa. I dag fanger man arten i nærheden af byen Iquitos, og vi kender nu til flere farvevarianter. Der er ikke siden kommet yderligere arter til i denne slægt.

Apistogrammoides pucallpaensis, Meinken 1965.
Apistogrammoides pucallpaensis har sit udbredelsesområde i Peru's Amazonas del, omkring floden Rio Ucayali, og den er opkaldt efter byen Pucallpa der ligger i dette område.
Denne art er en af de mindste Cichlider der findes idet man ikke i naturen har fundet eksemplarer større end 27,3 mm for hanner og 22,8 mm for hunner. Den bliver dog lidt større i akvarier, hvor hannen kan blive 4 cm. og hunnen cirka 3 cm.
Arten er fundet i små floder, med forbindelse til den store Rio Ucayali. Her lever den i hvidvandsfloder, hvor der er målt vandværdier som temperatur mellem 23 og 26 grader C, pH på 7 en GH på 4 til 17 og microsimens mellem 127 og 510. Apistogrammoides pucallpaensis levede her mellem de mange flydeplanter, som ofte findes i hvidvandsbiotoper.
Apistogrammoides pucallpaensis har en længdestreg der ligner et liggende T, og som starter lige bag øjet, og løber til haleroden, og her finder man en trekantet halerodsplet. Grundfarven er mørk grå-gul, ryg- og halefinne er diskret røde, og hannen har mange blåglinsende skæl på kroppen, og en del blåt i de røde finner. Hunnen kan kendes fra hannen ved hendes sorte tegning på bugfinnerne, ellers er de 2 meget ens, dog er hunnen gul på kroppen, når hun passer sin yngel, ligesom Apistogramma-hunnerne.
Denne meget lille Cichlide, kan holdes i selskabsakvarier med andre fredelige arter, men det anbefales, at holde den alene i et artsakvarium, såfremt man ønsker at den skal lege. Da arten er meget aggressiv overfor artsfæller, er det nødvendigt med rigeligt med gemmesteder, gerne i form af tætte plantezoner.
Som legested vælges for eksempel nogle sten der ligger tæt sammen, eller en lille hule. Her kan en fuldvoksen hun lægge op til 100 æg, som er meget små (kun ca. 0,5 mm), og det vil være hunnen der tager sig af pasningen af både æg og senere larverne, men idet ungerne bliver fritsvømmende, deltager hannen også i pasningen af ungerne, hvilket er endnu en forskel til Apistogrammaslægten, hvor hannen ikke deltager i pasningen af ungerne.
Hos en så lille fisk, er ungerne selvfølgelig også meget små, og det betyder at de skal fodres med de mindste Artemia eller infusoriefoder. En anden fodermulighed er alger, men det kræver at ungerne holdes i et akvarium med en rimelig mængde alger, og at det kun er for at få ungerne gennem de første svære dage. Så hurtigt det er muligt, skal der fodres med for eksempel ganske små Artemia.
Vand: 23-26 grader C. pH 7. Hårdhed 4.


      Tekst og fotos © Tonny Brandt Andersen